Vi besøgte Hjermind skov og Kjællinghøl-broen i januar hvor der var sne, i dag er vi der igen, i nærmest højsommer, og sikken en forskel. Vi nød vores kaffe ved broen, og den nye Max, tog sig en dukkert i Gudenåen.
Kategori arkiver: Vandring
Hampen Sø og Palsgård Skov.
Der er mange fine steder i Danmark, og vil du have naturoplevelser, så er det bare om at komme afsted, for de er derude i det danske land. I dag, gik turen til Hampen Sø og Palsgård Skov, en perle med flere vandreruter på afmærkede stier og flere steder bænke, hvor der er et fantastisk udsyn til søen. På turen rundt om søen, mødte jeg en mand som svømmede i søen, jeg spurgte om vandet var koldt, ikke koldt men køligt svarede han, jeg valgte at blive på land. Klik her for at se en folder om stedet.
Stenholt Skov & Skallerund Sø.
Tæt på Bølling Sø finder man Stenholt Skov og Krat, samme sted finder man også Skallerund Sø. Det var her vores tur gik til i dag, og hold da ferie for et område, fantastisk varieret skov, sø og mose med fine afmærkede stier. Klik her for at se folder med kort.
Jenle og Søttrup Plantager.
Jeg har flere gange kørt forbi Jenle og Søttrup Plantager, og hver gang har jeg tænkt, der skal vi ind og gå en dag. Det blev så i dag vi besøgte stedet og sikke dog et fantastisk sted, en meget speciel natur, en meget fin shelterplads med både vandpost og toilet, og flere steder bord / bænkesæt hvor man kan sidde og nyde sin kaffe. Klik her for at se Folder med kort og mere info.
Trækstien og Gudenåcentralens Plantage.
Vi har været her før, Sahl rasteplads ved Tange sø hvor vi igen parkerede bilen. Sidst gik vi af trækstien mod Kongensbro, denne gang gik turen den modsatte vej mod Tangeværket. Og lad mig sige med det samme, det er en lidt kedelig tur, en lang og næsten lige grusvej, ikke det mest ophidseende, så jeg valgte at dreje ind på en af de mange skovveje som går ind i Gudenåcentralens Plantage. At gå ind i plantagen, gav en helt og anderledes positiv tur, 2 gange så vi kronvildt sjovt nok var de ikke på foderpladsen med gulerødder men ude på åben mark, vi så også skovskade og et par musvåger, så alt i alt en god tur.Her link til kort med trækstiens vandreruter, dagens tur er på side 4.
Ud i kunsten 2021.
Ud i kunsten 2021 er i gang, de udstillede kunstværker kan ses i Fussingø skov.
Der er ikke så mange udstillere i år, men det er alligevel et besøg værd. Klik her for mere info.
Frederik VII Høj.
På toppen igen, det jeg mener er, at vi har besteget et “bjerg” igen dagens tur gik nemlig til Frederik VII Høj i Silkeborg. Det er et rigtig flot område med fine og godt afmærket stier, og jeg vil tro, at kommer man når træer og buske springer ud, vil man få et rigtig flot område at se. Turen er en del af Bestige bjerge, men der er mulighed for mange andre ture i området, se link. Klik her for at se Bestige Bjerge turens kort Klik her for at se Naturstyrelsens kort med stier
Sindbjerg og Stoubjerg.
Det er ganske vist, at man i Danmark kan bestige bjerge. Det blev så i dag vi besøgte to af dem, nemlig Sindbjerg og Stoubjerg.
Det er en hård tur op, men er det hele værd når man står på toppen og nyder udsigten. De to “bjergtoppe” ligger i Sejs, tæt på Silkeborg. Klik her for at læse mere om området og se vandrekort.
Meilgaard Skov.
På en solbeskinnet tirsdag gik turen til Meilgaard skov, en skov med mange oplevelser. Først forbi de gamle tyske skyttegrave fra 2 verdenskrig, videre til en af landets største køkkenmødding som har lagt her siden stenalderen. Næste stop chokoladebakken og derefter videre langs Sortåen ned til stranden. Det er så her ved Sortåens udløb i havet, at min afdøde svigermor altid sagde, det er her guldet skal findes og med det mente hun rav. Hun fandt altid rav her ved Sortåen, det var og er dog sjældent jeg finder noget, man skal have øjne for den slags. Klik her for at se folder med vandreture i Meilgaard Skov.
Kjællinghøl – Turen.
På en grå mandag endda med lidt sne, gik turen til Kjællinghøl. Jeg troede først, at Kjælling havde noget med en kælling at gøre, men man mener at det betyder kilde og høl skulle være et dybt hul. Grunden til turen var i første omgang at se den nye Kjællinghøl-Bro, den gamle som var bygget i træ, styrtede sammen efter kun at havde været i brug i 7 år, håber den nye holder bedre og som i kan se på foto, holdt den til både folk og fæ. På turen kom vi også forbi det Historiske værksted og fik et kig på Voldstedet, hvor man mener der har ligget en borg. Klik her for at se folder om Kjællinghøl.